Vietnamkrigen

Vietnamkrigen
En lille landsby brænder efter et amerikansk angreb
Dato 1. november 1955 [1] - december 1956[note 1] - 26. november 1959[2] - 1960 Slut, 30. april 1975[note 2] Sted Sydøstasien Resultat Tilbagetrækning og politisk nederlag til USA Militær sejr til Nordvietnam og Viet Cong. Casus belli Eskalering af den kolde krig samt nationalisme Territoriale ændringer Genforening af Vietnam
Parter
Antikommunistiske styrker Sydvietnam  USA  Sydkorea  Thailand  Australien  New Zealand  Filippinerne	Kommunistiske styrker Nordvietnam NLF/Viet Cong  Kina  Sovjetunionen Nordkorea
Ledere
Lyndon B. Johnson William Westmoreland Richard Nixon Creighton Abrams Nguyễn Văn Thiệu	Ho Chi Minh Le Duan Nguyen Chi Thanh Vo Nguyen Giap Van Tien Dung Tran Van Tra
Styrke
~1.200.000 (1968)-1975	~520.000 (1968)
Tab
Sydvietnam Døde: 230.000 Sårede 300.000 USA Døde: 58.209 Sårede: 153.303 Sydkorea Døde: 5.000 Sårede: 11.000 Australien Døde: 512 Sårede: ca. 2.400 New Zealand Døde: 37 Sårede:187	Nordvietnam/NLF Døde: 1.100.000 Sårede: ca. 600.000* Kina Døde: 1.100 Sårede: 4.200 Civile tab: Vietnam: 1-3 millioner Cambodja: 300.000 – 1.000.000 Laos: 70.000 – 250.000

Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955^[1] (eller året efter)^{[note 1]} til 1975.^[3] Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden. Eller som en borgerkrig mellem kommunistiske og anti-kommunistiske vietnamesiske parter.^[4]

USA sendte et stort antal soldater til Sydvietnam fra slutningen af den 1. indokinesiske krig i 1954 til 1973. En del af USA's allierede bidrog også med tropper. Amerikanske militærrådgivere blev sendt til Vietnam fra 1950, hvor de assisterede de franske kolonitropper. I 1956 fik rådgiverne det fulde ansvar for at træne den sydvietnamesiske hær. USA's præsident John F. Kennedy øgede antallet af rådgivere fra 500 til 1.600. Præsident Lyndon B. Johnson sendte en stor mængde kamptropper til Vietnam fra 1965. Næsten alt amerikansk militærpersonel blev trukket ud af Vietnam efter fredsforhandlingerne i Paris i 1973. De sidste amerikanske tropper forlod landet 30. april 1975.^[5]

Krigen omfattede mindre sammenstød mellem patruljer i Vietnams bjerge og jungler, amfibieoperationer, guerillaangreb på landsbyer, bykampe og større konventionelle slag. Amerikanske bombefly udførte omfattende luftangreb og tæppebombninger af Nordvietnams byer, industri og logistiske netværk. Cambodia og Laos blev også involveret i krigen. Store mængder kemiske sprøjtemidler blev sprøjtet ud over Vietnam fra luften for at fjerne træernes blade, så fjenden ikke kunne gemme sig i bevoksningen.

Vietnamkrigen sluttede endeligt 30. april 1975 med Saigons fald. Krigen kostede mellem 2 og 5,7 millioner vietnamesere livet.^{[note 3]} Et stort antal af disse var civile. Et præcist tal for dræbte vietnamesere er svært at fastsætte. Der var omkring 58.000 dræbte amerikanske soldater.^[6]

1. ^ ^{a b} Det amerikanske forsvarsdepartement vedrørende den første dræbte amerikaner, og etableringen af den første «Military Advisory Group»
2. ^ Origins of the Insurgency in South Vietnam, 1954–1960 The Pentagon Papers (Gravel Edition), Volume 1, Chapter 5, (Boston: Beacon Press, 1971), Section 3, pp. 314–346; International Relations Department, Mount Holyoke College.
3. ^ BBC News om dagen 30. april
4. ^ Robert S. McNamara, et al. Argument Without End: In Search of Answers to the Vietnam Tragedy. New York, NY. PublicAffairs, 1999, side 160–163
5. ^ BBC on this day: 1975: Saigon surrenders – BBC News
6. ^ Stanley Karnow. Vietnam: A History. New York, NY. Penguin, 1991, s. 450-451.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler